Forbered dig til køreprøven

Her er spørgsmålsmålene du skal kunne​

Det skal du  vide om motorrummet

​For at undgå brand, må motorrummet ikke være tilsølet af udsivende olie, og der må ikke være klude og blade i motorrummet. Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj, og udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast i bøjler og stropper. Dette kontrolleres ved at starte motoren, som ikke må larme mere end normalt. Der må ikke komme mørk røg ud af udstødningen. Hvis man træder på enden af udstødningsrøret, må det kun bevæge sig en smule.

Olie

Påfyldes under dækslet markeret med en oliekande. Oliestanden skal være mellem minimum og maksimum. På Volvoen kontrolleres det inde i instrumentet. Bilen skal være slukket.

Sprinklervæske

Sprinklervæsken skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, dvs. der skal være nok til turen. Væskestanden kan ikke aflæses på beholderen. Når det er tid til at påfylde mere sprinklervæske, vil en gul kontrollampe tænde i instrumentbrættet. For at sikre dig, at der er påfyldt sprinklervæske, kan du prøve at bruge lidt af det.

Kølervæske: Mellem minimum og maksimum.

Bremsevæske: Mellem minimum og maksimum

Kan ikke ses i motorrummet

Hvis niveauet kommer under minimum, tænder en rød kontrollampe (samme som håndbremsen).

Der er derfor ingen servovæske. Hvis der er fejl ved servostyringen, tænder en gul kontrollampe med form som et rat med et ! efter.

Få tjek på dine dæk

Dæk skal have mindst 1,6 mm mønster, bedømt ved at mønsteret er ”højere” end slidindikatoren, som er 1,6 mm over bunden af mønsteret.

Dæk skal være hele og ubeskadigede, retningsbestemte dæk skal være monteret korrekt – dvs. pilene på dækkets side skal pege i dækkets normale kørselsretning.

Dæk skal være pumpet op til det af bilfabrikanten bestemte tryk, som findes i dørfalsen ved venstre fordør. Til prøven kan du bedømme, at dækkene ikke ser flade ud.

Bilen skal være forsynet med samme type dæk på alle hjul, dvs. radialdæk eller diagonaldæk (skolebilen har radialdæk), der skelnes også mellem almindeligt dæk (uden »M+S«-mærkning) og terræn- og vinterdæk (med »M+S«-mærkning).

​Støddæmpere

Kontrolleres for baghjulenes vedkommende ved at åbne bagklappen og trykke hårdt på kanten af bagagerummet, og for forhjulenes vedkommende ved at åbne hhv. venstre og højre fordør og træde hårdt på trinbrættet. Bilen skal falde til ro med det samme og må ikke stå og hoppe. Hvis bilen ikke straks falder til ro, har støddæmperne mistet deres virkning, og hjulenes vejgreb er blevet mindre.

Bremser

Fodbremsen (driftbremsen) må højst kunne trædes halvt ned mod gulvtæppet. Hvis foden derefter stadig presser hårdt på bremsepedalen, må den ikke synke. Bremsepedalen skal have en skridsikker trædeflade. Husk at løsne parkeringsbremsen (håndbremsen) helt inden du kører. Hvis den ikke er løsnet helt, vil det røde (P) stadig lyse i instrumentbrættet.

Vakuumforstærkeren (bremseforstærkeren)

kontrolleres på følgende måde:

  1. Med slukket motor trædes der hårdt på bremsepedalen 5 gange.
  2. Bremsepedalen holdes derefter nedtrådt (kan ikke længere trædes så langt ned).
  3. Motoren startes, hvorefter bremsepedalen vil synke en smule.
  4. Meddel den sagkyndige, at vakuumforstærkeren virker.

Kan ikke kontrolleres på Teslaen, der har en elektrisk bremseforstærker, som altid er aktiv.

Styretøj

Når bilen kører, skal rattet kunne drejes fra side til side uden mislyde og uden stor eller stødende modstand.

Skolebilen må ikke have ratslør, dvs. at hjulene straks skal følge rattets bevægelser. Dette​kontrolleres på følgende måde:

  1. Start motoren. Stil hjulene i ligeudstilling (det er der, hvor styretøjet er mest slidt).
  2. Vær sikker på, at bilen er i frigear. Løft koblingen.
  3. Stil dig på jorden i døråbningen, og drej rattet 0,5 cm fra side til side. Du skal nu kunne se, at forreste venstre fælg bevæger sig samtidigt med rattet. Bed den sagkyndige om at lave de samme bevægelser med rattet, og se selv efter, om forreste højre fælg bevæger sig.

Horn​

Start bilen. Tryk midt på rattet. Hornet skal have en klar konstant tone – dvs. må fx ikke spille en melodi.

Lygter og reflekser


​Til køreprøven må den sagkyndige bede dig om at kontrollere lygter, der skal være på bilen (påbudte lygter). Generelt gælder, at alle lygter skal være hele, rene og virke. Lygter i et lygtepar (fx nærlys) skal have samme farve og lysstyrke. Når du skal kontrollere lyset på bilen, skal du starte bilen. Du skal huske at gå ud og kontrollere, at lygterne virker.

Kontrollerne foregår på følgende måde:

Nærlys

Start bilen for at tænde nærlyset. Nærlyset skal oplyse vejen mindst 30 meter foran bilen, være asymmetrisk mod højre og lyset skal falde mindst 1%, da det ikke må virke blændende. Faldet kontrolleres ved at stille sig foran den ene nærlyslygte og holde en finger der, hvor den øverste grænse mellem lys og mørke rammer ens krop. Træd derefter 1 meter tilbage. Lysgrænsen skal nu mindst være faldet 1 cm under fingeren.

Baglygter

Tænder sammen med nærlys. Start derfor bilen, før du kontrollerer baglygterne. Skal kunne ses på 300 meters afstand.

Stoplygter (bremselygter)

Start bilen, bed den sagkyndige om at træde på bremsepedalen. Skolebilen har 3 stoplygter, som skal lyse væsenligt kraftigere end baglygterne. Nummerpladelygter: Skolebilen har 2 stk. som skal belyse nummerpladen, så den kan aflæses på en afstand af 20 meter. Tænder sammen nærlys. Start derfor bilen.

Reflekser

Skolebilen har 2 røde reflekser bagpå. De må ikke være trekantede. De skal være hele og rene. Blinklygter: Skolebilen har 2 blinklys foran, 1 på hver side og 2 bagpå, dvs. i alt 6 blinklys. Du kan kontrollere dem alle ved at aktivere haveriblinket på den røde knap med trekantsymbolet.

Blinklys

​Skal være gult og kunne ses tydeligt i kraftigt sollys. Hvis skolebilens grønne kontrollamper for blinklys blinker hurtigere end sædvanligt, er det tegn på, at en blinklyspære er defekt.

Vi hjælper dig altid!

Har du spørgsmål til, hvad du skal kunne til køreprøven? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Ring til os

Du kan altid kontakte os her!

Da vi tit er ude og køre med elever, kan det være, at vi ikke tager telefonen, når du ringer. Derfor kan du udfylde kontaktformularen,

så svarer vi hurtigst muligt

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hjorts Køreskole

Skinderskovvej 10

2730 Herlev

Kontakt os

Telefon: 26 27 28 00

​E-mail: kontakt@hjortskoreskole.dk

CVR-nummer: 42832324

Se cookiedeklaration

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.